Ankomst
Afgang
Voksne
Værelser




Mindfulness og Yoga Mini-retreat

En investering i din fremtid

Kurset til dig, der gerne vil træne din krop og dit sind!

Dette mini Retreat henvender sig til dig der gerne vil kigge lidt ind i Yoga og Mindfulness. Det er designet så du helt uden, eller med kun lidt kendskab til Meditation og Yoga, kan komme i gang med at afprøve det for dig selv.

Gennem hele Retreatet vil der være to Certificerede instruktører, der vil sørge for du er i sikre og trygge rammer og garantere, at undervisningen bliver gennemført på et højt fagligt niveau.

Du vil kunne opleve et par dage med fordybelse, dynamik, humor og en afslappet, ikke religiøs tilgang til Meditation og Yoga.

Programmet er tilrettelagt så vi kommer rundt i en del forskellige teknikker, der vil hjælpe dig til at kunne stoppe op i hverdagen. Stoppe op og se tingene som de er, vel at mærke uden at alle de dramaer og historier, som vi alle trækkes rundt med, skal styre din tanker og handlinger. Vi vil arbejde med metoder der kan stilne tankerne og lade dem være som de er, uden vi konstant skal bedømme og dømme hvad der foregår.

En del af de ting du vil stifte bekendtskab med er Åndedrætsmeditation, Hjerte meditation, Bodyscanning, Mindful Walking og en lang række andre elementer der alle er sat sammen, så du vil opleve sider af dig selv, som du måske ikke har været så opmærksom på før. Vi vil også kort gennemgå lidt teori bag om Mindfulness, så du får et solidt fundament til forståelse af de forskellige øvelser.

Vi vil træne evnen til, at være til stede i Nuet, for det er her vores liv leves. Har du som så mange af os fornemmelsen af, at livet suser forbi uden vi helt når at gribe det? Ja så har du her muligheden for, at få en ny måde at anskue livet på.

Mindfulness og Yoga skal prøves og praktiseres. Der er derfor overvejende fokus på at udføre og afprøve teknikker indenfor Meditation, åndedrætspraksisser og kropslige Yoga- øvelser. Herigennem vil du kunne mærke og erfare på egen krop og sind, hvilke øvelser og praksisser der kan bidrage til at øge netop DIN livskvalitet.

Vi vil især arbejde med:

  • Selv- og medfølelse, evnen til at kunne give slip på dramaer

  • Tillid, accept og ikke stræben.

  • Nærvær i dagens gøremål, så du kan tage det med i din hverdag

  • Vejrtrækningens betydning for dit velvære, ro og overskud

  • Oplevelse af nuets kraft, der kan forandre tingene lige nu

  • Øget kropsbevidsthed og evne til at mærke efter

  • Kriger/Offer betragtninger

  • Kærlig venlighed overfor dig selv og over for andre relationer.

Kurset er et Mindfulness og Yoga kursus, og skal ikke forveksles med nogen former for terapi. Vi står gerne til rådighed for en samtale inden kurset hvis du har behov for, at få uddybet ovenstående.

Undervisere:

Niels Estrup, Certificeret Mindfulnessinstruktør, tlf. 2362 9914 www.mindfulnessdk.dk

Lotte Trinhammer, Yoga- og meditationsinstruktør, tlf.: 5042 0488 www.bahalanayoga.dk

Praktisk information:

Dato: Fredag d. 17/11 kl.17:00 til 18/9 kl. 17:00

Programmet:

      • Fredag

        • kl 17:00 – 19:30 undervisning

        • Middag kl. 20:00

      • Lørdag

        • Valgfri Morgen Yoga/Meditation fra kl. 7:00 – 8:00

        • Morgenmad kl. 8:00 – 9:00

        • Undervisning kl. 9:00 til 12:30

        • Frokost kl. 12:30 – 13:30

        • Undervisning kl. 13:30 – 17:00

Sted: Hotel Klinten, Søndervej 8, 4673 Rødvig Stevns. www.klinten.dk

Pris: Kr. 2250,- incl overnatning i enkeltværelse, aftensmad fredag aften, samt morgenmad og frokost om lørdagen. Hvis du ønsker deltagelse uden overnatning bedes du venligst rette henvendelse til estrup@mindfulnessdk.dk.

Tilmelding: Send en mail til klinten@klinten.dk Når du har meldt dig til, skal du inden 8 dage indbetale et depositum på kr. 1000,- . 14 dage før kursets afholdelse skal resten af beløbet betales.

Beløbet er kan ikke refunderes. Der er et begrænset antal pladser, så hurtig booking anbefales.