Ankomst
Afgang
Voksne
Værelser

Romantisk bryllup i smukke omgivelser

Et af livets vigtigste fester

Drømmer I om et romantisk bryllup, hvor der er tænkt på alle detaljer, og hvor I kan slappe af og nyde festen sammen med jeres gæster, så er konference & hotel klinten det rette valg.

Start jeres fest med f.eks. bryllupskage og champagne i en af vores hyggelige lounges, og hvis vejret tillader det kan I blive fotograferet med udsigt over Østersøen eller nede på stranden!

Nyd en veltillavet menu af sæsonens råvarer ledsaget af skønne vine, som I selv har været med til at komponere i samarbejde med os. Efter middagen kan I åbne gaver i mens jeres gæster nyder en kop kaffe med avec.

Senere på aftenen kan I byde op til dans, hvad enten I ønsker et live band, en Dj eller en jukebox, og uanset hvad sørger vi selvfølgelig for, at brudevalsen er danset før midnat. Når sulten melder sig igen serverer vi gerne natmad efter jeres ønske.

Vi tilbyder gratis rådgivning, så I kan nyde denne særlige dag sammen med jeres gæster, uden at I skal bekymre jer, om der er styr på alle detaljer. Sammen finder vi frem til et arrangement, som passer til jer, både hvad angår økonomi, rammer og indhold. På den måde kan I lette byrden med selv at stå for planlægningen og afviklingen af jeres store fest.

Kontakt os i første omgang for at aftale et uforpligtende møde, hvor vi giver jer en rundvisning, og hvor vi kan snakke om jeres ønsker og forventninger. Desuden vil vi præsentere jer for de muligheder, der er for valg af menuer.

Ring på tlf. 56 50 68 00 mandag til fredag mellem 8 og 16 eller send os en email og fortæl os, hvad vi kan gøre for jer.

Vi glæder os til at være en del af jeres romantiske bryllup!

Slide1