fbpx
5650 6800 klinten@klinten.dk

Værd at vide om Konference & Hotel Klinten

Værd at vide om dit ophold

Vi giver svar på dine spørgsmål

På denne side finder du svar på oftest stillede spørgsmål.

Vi håber, at det gør det lettere for dig, når du skal vælge hotel til dit næste ophold eller møde. Kontakt os endelig, hvis dit spørgsmål ikke er besvaret her.

Venlig hilsen receptionen på Konference & Hotel KLINTEN

Spørgsmål & svar

Morgenmad

Alle overnatninger inkluderer vores morgenbuffet, som byder på mange hjemmelavede lækkerier.

På morgenbuffeten findes desuden et udvalg af laktose- og glutenfri produkter, samt masser af frisk frugt.

Morgenmad serveres i restauranten
Mandag – fredag kl. 7.00 – 9.30
Lørdag/søndag og helligdage kl. 8.00 – 10.00

Check ind og ud

Check in
Dit værelse er klar til check in fra kl. 14.00.

Hvis du ankommer udenfor receptionens åbningstid, vil du få din nøgle udleveret af tjenerne i restauranten.

Hvis du ankommer udenfor hotellets åbningstid vil din nøgle være tilgængelig i vores nøgleboks, som er placeret til venstre for hotellets nøgleboks. For at få udleveret koden til nøgleboksen, bedes du kontakte receptionen på klinten@klinten.dk eller på telefon 56 50 68 00.

Check ud
Mandag – fredag kl. 10.00
Lørdag/søndag og helligdage kl. 10.30

Trust Bar

I kælderen har vi vores Trust Bar, hvor du kan forsyne dig med kolde øl, vand og andre drikkevarer samt snacks af forskellig art.

Udfyld Trust Bar kortet med de ting, du tager, og afregn ved afrejse.

Vores receptionspersonale er glade for at hjælpe, hvis du har spørgsmål.

Fitness & sauna

I hotellet underetage findes der fitnessrum og sauna, som frit kan benyttes af hotellets overnattende gæster.

Henvend dig i receptionen, hvis du har spørgsmål omkring brugen af vores faciliteter.

Parkering

På hotellets område findes der to store parkeringspladser, som frit kan benyttes af hotellets gæster. Parkering på hotellets område er helt gratis.

El-bil

På hotellets bagerste parkeringsplads er installeret to ladestandere til dig, der kommer i el-bil.

Ladestanderen aktiveres ved brug af en brik, som du kan få udleveret i receptionen. Det koster Dkr. 100,- pr. ladning.

Handicap

På KLINTEN har vi 4 handicapvenlige værelser, som alle er beliggende i stueplan. To af værelserne er standardværelser, og to af dem er med havudsigt.

Værelserne er indrettet med bred skydedør til badeværelset og alle unødvendigheder er fjernet fra badeværelset, så man kan komme omkring med rollator eller kørestol. Der er desuden mulighed for udlån af badestol. Giv besked om dette før din ankomst, så sørger vi for, at alting er klar, når du checker ind.

Der findes en handicapparkering til højre for hotellets hovedindgang.

Du er altid velkommen til at kontakte vores reception, hvis du har spørgsmål vedr. ophold som handicappet eller dårligt gående.

Cykeludlejning

På hotellet har vi to elcykler, som kan lejes ved henvendelse i receptionen. Pris pr. dag kr. 200,- pr. cykel.

På hotellets område finder man også de orange cykler fra Donkey Republic. Cyklerne lejes via en app som kan hentes ved at klikke her:

DOWNLOAD DONKEY BIKE APP TIL DIN TELEFON NU

Kæledyr

Man må desværre ikke have kæledyr med på KLINTEN. Dette skyldes, at vi er et allergivenligt hotel, hvor der i flere henseender er taget højde for, at også allergikere skal kunne tage på ophold eller konference hos os.

Dette gælder også for leje af vores sommerhus.

Vi henviser i stedet til vores kollegaer på Rødvig Kro eller Rødvig Ferieby. Begge steder har udvalgte værelser/hytter, hvor hunde er velkomne.

Rengøring

Konference & Hotel KLINTEN har det internationale miljømærke Green Key, som gives til turistvirksomheder, som gør en ekstra indsats for at beskytte miljøet. Det kommer til udtryk flere steder på vores hotel, også når det kommer til rengøring.

Dit værelse bliver først rengjort ved udcheckning. Hvis du ønsker rengøring under dit ophold, bedes du hænge det grønne skilt udenpå døren, så ved rengøringspersonalet besked.

Du er altid velkommen til at henvende dig i receptionen, hvis du ønsker friske håndklæder og forsyninger til værelset, eller i øvrigt har spørgsmål vedr. rengøring og miljøpolitik.

 

Restaurant

Hotellets restaurant har som udgangspunkt åbent alle ugens dage, dog lukket søndag. I restauranten serveres alle dage Dagens Menu, og om sommeren afholder vi grillaften på terrassen med jævne mellemrum.

Da vi ofte har større arrangementer i huset, anbefaler vi altid, at du bestiller bord i restauranten, hvis du ønsker at spise. Har du ikke en bordbestilling, kan vi desværre ikke garantere dig en plads, heller ikke selvom du er gæst på hotellet.

Du kan booke bord ved at henvende dig i vores reception enten ved indtjekning eller på telefon 56 50 68 00.

Allergener og diæter

Hvis du har allergier eller er på særlig diæt, er du kommet til det rigtige sted. Køkkenet på KLINTEN høster stor ros for deres evne til at fremtrylle nærende og indbydende vegetariske og veganske retter.

Vores morgenbuffet inkluderer hver dag laktose- og glutenfri morgenmadsprodukter, og vi kan som regel imødekomme det meste, når blot vi ved besked.

Oplys os om allergener/diæter, når du booker, eller ring forud for din ankomst hvis muligt. Jo før køkkenet ved besked, jo bedre kan de forberede noget særligt.

Du er altid velkommen til at ringe til vores reception, hvis du har spørgsmål vedr. allergener, diæter og mulighederne for særligt tilrettelagt kost.

Cykelturist

Hvis du er cykelturist og besøger KLINTEN på din tur, er det muligt at få låst din cykel inde i vores cykelgarage, som altid er låst.

Af hensyn til brandsikkerheden er det ikke tilladt at have cykler med på værelset, ligesom cykler ikke må parkeres på hotellets gangarealer.

På hotellet har vi også en cykelvaskeplads, som frit kan benyttes, hvis din cykel er blevet beskidt på turen.

Du er altid velkommen til at kontakte vores reception, hvis du er cykelturist og har spørgsmål vedr. dit ophold.

Spillerum

I hotellets underetage er der et stort spillerumm med billard, pool, bordtennis og bordfodbold, hvor festgæster og overnattende gæster frit kan opholde og muntre sig.

I Trust Baren kan du forsyne dig med kolde drikke samt snacks. Benyt Trust Bar kortet til at notere hvad du køber, og betal ved afrejse.

Hvis du har spørgsmål vedr. spillerummet eller vores Trust Bar system, er du altid velkommen til at henvende dig i receptionen.

 

KONTAKT

Konference & Hotel Klinten
Søndervej 8, 4673 Rødvig
Telefon.: 56 50 68 00
Mobil: 51 26 18 83
E-mail: klinten@klinten.dk
CVR: 64367714
EAN 5 790 002 105 265

FØLG MED

2019 RECOGNITION OF EXCELLENCE HotelsCombined
8.2 Rated by Guests